FARLIGT

Manual i kritisk tænkning

Weekendavisen

Tiltrængt og velgørende opgør med det frygtsamfund, der kan få kommende generationer til at miste troen på fremtiden 

❤️❤️❤️❤️❤️

Christian Jensen, chefredaktør på Politiken

Det er et fantastisk materiale til samfundsfagsundervisningen.   Mange af de mekanismer, bogen peger på, kan bruges i undervisningen, så eleverne får mulighed for at afprøve det og opleve effekten.

Dennis Hornhave, formand for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag i folkeskolen

 

En skøn bog. Det er blevet langt sjovere at læse avis efter jeg har vænnet mig til at benytte deres artikel-vurderingssystem

Mads Christensen, Blærerøven

Forestil dig, at al terror i Vesteuropa siden årtusindeskiftet var sket i Danmark. Altså terrorangrebene i Madrid, London, på Utøya, Paris, Bruxelles, Nice og så videre. Alt det – og enhver anden aktion på vesteuropæisk jord – flytter vi, i dette tankeeksperiment, til Danmark.

Så er spørgsmålet: Med al denne danske terror, hvad har så været mest farligt her i kongeriget – trafik eller terror? Svaret er, at trafikken har kostet fem gange så mange danskere livet, som terror ville have kostet, hvis det hele var sket i Danmark. Hvilket det som bekendt ikke gjorde.

Død ved terror er ekstremt usandsynligt. Alligevel giver det anledning til bekymring hos rigtig mange af os. Eller også frygter vi noget andet. Kriminalitet, måske, giftrester i mad, p-pillers bivirkninger, epidemier, stråling, eller måske endda menneskehedens og hele jordens undergang.  

I denne bog tager vi på en rejse, ind i en verden, hvor vi får afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem. Hvorfor er vi mennesker mere end villige til at æde frygt, når vi får den tilbudt?

Denne bog er ikke farlig. Til gengæld tør vi godt love gys, gru, grin og en række værktøjer til at holde den mere irrationelle frygt fra døren.

Ny bog på vej

“Det her er historien om, hvad der går galt, når vi har usund videnskab, der bliver formidlet og forstået på en usund måde,” siger forfatter Hans Jørgen Nielsen efter sit besøg ved Tjernobyl, der er omdrejningspunkt i kommende bog med Steffen Andersen.  

Videoen er fra Hans Jørgen Nielsens besøg i juni 2019.

Forfatterne

Bag Andersen og Nielsen gemmer sig fornavnene Steffen og Hans Jørgen, forskeren og formidleren. Steffen (1976) er professor på CBS – forsker i økonomi og psykologi – det, der er tæt på os mennesker, vore værdier og valg. Han har modtaget flere priser, både nationale og internationale. Hans Jørgen (1963) er formidleren, skabsøkonomen, der i årtier har omsat tekst fra embedsmænd, regeringsnedsatte kommissioner og forskere til noget omverdenen forstår. Han har tidligere arbejdet som både spindoktor og journalist.

Kontakt
Steffen Andersen: Andersen@farligt.dk eller tlf. 26172051
Hans Jørgen Nielsen: Nielsen@farligt.dk eller tlf. 40724574

Uddrag fra FARLIGT

Stol på os – vær bange

Hvad skal du, som politiker, gøre? Vores råd er entydigt: Underkend aldrig en frygt i befolkningen, med mindre du virkelig mener det. Hvis du mener, at a-kraft er Gud, at risici er minimale, og at a-kraft-modstandere alligevel er tabt for dig – så giv den gas, spring ud af skabet og vær åbenlyst pro-a-kraft.

Men der er så meget, nogen mener er farligt, som du måske finder mindre problematisk. Det mindste, du kan gøre i forhold til trusler, som forekommer dig uendeligt marginale, er at være tavs. Og helst bør du i stedet komme med et bud på et-eller-andet, der lugter af handling. Handling er sikrest.

Forklaringen er simpel. Som politiker har du intet at vinde ved at mene, at noget er relativt ufarligt, og at der derfor ikke bør gøres noget ekstra. Hvis du fx i forhold til terror ikke mener, der skal gøres noget, og ingen terror er i syne, så er det jo ikke din fortjeneste, at angrebet udebliver, for du har jo ikke gjort noget. Du kan aldrig sige Hvad sagde jeg! for du kender ikke i morgen, hvor der jo kunne ske noget grimt. Og hvis det sker, har du virkelig tabt. Altså: Med den strategi kan du ikke vinde, kun tabe. Kujonstrategien, kunne vi jo kalde den.                                   

Lynkursus i farlig journalistik

Første lektion (af fire) – om ordet kan: Hvis du har tænkt dig at forudsige dommedag (økonomiens sammenbrud, virussets katastrofale spredning, terrorens komme …), så husk at bruge ordet kan. At noget kan ske. Det er et fantastisk ord. Se bare: År-2000-problemet kan føre til døde patienter, åbne fængselsporte og vildfarne russiske missiler.

Hvis nogen efterfølgende påpeger, at det ikke skete (det gør de nok ikke, for lige om lidt er de optaget af nye, farlige scenarier, så de har glemt alt om, hvad du skrev), så vend angrebet: “Jeg har aldrig lagt navn til, at det ville ske. Blot, at det kunne ske. Kan du dokumentere, at det ikke kunne ske?”

Også andre begreber er brugbare. Det gælder fx frygt for, og mistanke om, og mulighed for, og risiko for, og kan ikke udelukkes og i sidste ende betyde. Prøv selv at sætte dem foran … at Danmark står over for et stort terrorangreb. Det er lige meget, om angrebet kommer eller ej. Sætningerne er fortsat sande. Det virker.

'Shit happens'-modstanden

Mennesket har en grundfæstet modstand mod at mene, at ting bare sker. Vi elsker mønstre, sammenhænge, årsag og virkning. Elsker det, næsten lige så meget som vi hader tilfældigheder. For tilfældigheder giver ingen forklaringer. De. Sker. Bare. Behovet for mønstre var fx det centrale element, når man i middelalderen mente, det i ny og næ var en god idé at skille sig af med en heks.

Hvordan skulle man ellers tolke det afsjælede legeme af ens elskede fireårige pige, som for blot to uger siden var fuld af spræl og liv, men pludselig blev syg, hvorefter den kloge kone kom forbi og udsatte barnet for omslag, urteafkog og besværgelser? Barnet er nu dødt. Hvilken mening er der i det? Hvad er forklaringen? Hvis skyld er det? Hvad var det egentligt, den kloge kone gjorde ved den lille pige? Var det i øvrigt ikke også samme kone, der tilså naboens hest, få dage før den udåndede? Og sendte hun egentligt ikke onde blikke til bedstemor forrige år, umiddelbart før den gamle gik bort?

Med et sådant verdensbillede er der en årsag bag enhver virkning. Alt indgår i en sammenhæng, intet sker tilfældigt. Oversvømmelsen, den pludselige sygdom, den heldige høst – alt er et udtryk for en mening, hvad enten det er guds, djævlens, heksens eller troldmandens.

Kronikker i Berlingske Tidende

Book et foredrag

Vores foredrag kan (ligesom bogen) bedst betegnes som humoristisk og debatskabende. Vi har titler som forsker, journalist, spindoktor og kommunikationsrådgiver på CV’et, og vi har et utal af historier at fortælle om, hvordan både videnskabsfolk, politikere, embedsmænd, organisationer, virksomheder og pressen yder bidrag til at verden ofte fremstår en del mere farlig end den er. Samtidig viser vi, hvordan budskaber om det farlige ofte opstår på baggrund af misforståelser, halve sandhed og himmelråbende overdrivelser.

På rejsen ind i den farlige verden får vi afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem (og nej, de er hverken onde eller skumle). Vi runder fx det faktum, at det ligger i videnskabens natur, at den kan udstille det farlige, men aldrig bevise det ufarlige. Samtidig gennemgår vi et lynkursus i farlig journalistik, og får forklaringen på, at politikere ofte råber PAS PÅ! og FARLIGT! også når de absolut intet aner om, hvorvidt dette eller hint er farligt.

Omtale af FARLIGT i medierne

Køb bogen hos din boghandler eller køb et signeret eksemplar her. Vi sender den straks og betaler fragten.

Prisen er 200 kroner.

Bestil nedenfor og betal på MobilePay nr. 23409. Anfør dit navn i kommentarfeltet, og bogen bliver tilsendt. 

Er du faldet over noget rigtig, rigtig farligt?

Eller noget nogen mener er rigtig, rigtig farligt?

Så skriv til os på kontakt@farligt.dk