Tænd for spamfilteret, når du læser, at katastrofen kan ramme os snart
Når ordet kan optræder i en dyster fremtidsvision, er der som regel behov for et aktivt kan-spamfilter.
Har du et kan-spamfilter? Hvis ikke er vores anbefaling, at du skaber et hurtigst muligt.
Man etablerer dette spamfilter ved simpelthen at være opmærksom på, om ordet »kan« indgår, når man støder på budskaber om, hvad der nok nærmest kommer til at ske lige om lidt. Det sker nemlig ofte, f.eks. i de skrevne medier, og når det gør, så er konsekvensen, at den skrivende – aldeles risikofrit – kan stille læseren hvad som helst i udsigt.
Lad os starte med nogle eksempler i den bløde ende, med overskrifter fra den seneste måneds tid, f.eks. denne: »2018 kan blive et gyldent år for danske familier«.
Fidusen ved ordet kan er, at sætningen – og med den forudsigelsen – under alle omstændigheder er korrekt. Bliver året gyldent, er den jo hjemme. Sker det modsatte, skal vi huske, at ingen har påstået, at det ville ske, blot at det kunneske. Er det muligt at afvise, at det kunne være sket? Nej, vel. Ergo: Et udsagn, der er lige så solidt pansret som det er kaloriefrit.
De fleste husker nok, at præsident Trump for nylig lovede en opsigelse af en nedrustningsaftale. Det, hvilket gav anledning til overskriften »Farvel til nedrustningsaftale kan udløse et nyt våbenkapløb« (Berlingske 23.10.) Det er nemlig rigtigt. Det kan ske, ligesom det kan ikke-ske – og hvad så, hvis det ikke sker? Der var jo ingen, der lovede, at det skete.
Hver gang der er et valg eller en afstemning, er medierne fulde af historier om, at dette eller hint kan afgøre valget (fx kvinderne, sofavælgerne, de unge, flygtningespørgsmålet – fortsæt eventuelt selv). Nylige bud på den øvelse handler om det amerikanske midtvejsvalg, hvor »Frygten for en migrantkaravane kan få afgørende rolle i tæt valgkamp« (JP 21.10.) og »Sex og fyring kan blive skæbnesvangert for Trump«. Ja nemlig, ja.
Når kan bliver farligt
En særlig genre inden for kan-forudsigelser er dem, der peger på, at fremtiden nok byder på noget farligt eller forfærdeligt. Altså, at den økonomiske nedsmeltning, epidemien eller cyberangrebet kan være lige om hjørnet.
Et eksempel: For godt et år siden, i august 2017, mistede 16 mennesker livet i Barcelona og omegn – de fleste mejet ned af en lastbil på byens centrale strøg, Ramblaen. På tværs af de europæiske lande var angrebet blot det seneste af mange, herunder London Bridge, Manchester Arena, Drottninggatan i Stockholm, julemarkedet i Berlin, strandpromenaden i Nice, lufthavnen i Bruxelles og angrebene i Paris.
Tragedien i Barcelona gav da også anledning til forudsigelser, f.eks. i nærværende avis, hvor en terrorforsker advarede om muligheden for flere brutale og mere spektakulære angreb. »Terror i Europa kan blive mere intens«, fik læserne at vide. Et udsagn der jo kan forekomme lige så skræmmende, som det er skudsikkert: Uanset om det sker eller ikke-sker, er det jo sandt. Det kunne jo være sket. Og hvis ikke det er sket, så kan det jo ske lige om lidt.
Men hvad har vi så egentlig oplevet på terrorfronten siden Barcelona? Det ser vi af figuren, hvor hver søjle viser antallet af europæiske terrordødsfald fra 2015 og frem, delt i kvartaler (de fire første søjler viser, hvad der er sket i 2015, de fire næste 2016 etc.). Den orange søjle angiver tidspunktet for angrebet i Barcelona, men antallet af dræbte er altså for hele 3. kvartal af 2017.
Hvad konkluderer du, ud fra denne figur? Hvad husker du i øvrigt af terror det seneste års tid? Et år med stigende brutalitet, mere spektakulære angreb og intensiveret terror?
Det gør vi ikke. Ethvert terrordødsfald er i sagens natur et for meget, men siden august 2017 har der (i skrivende stund) været ret fredeligt i Europa. Men hvad, der er jo ingen udløbsdato på forudsigelsen – måske den intense terror rammer os lige om lidt. Det kan ske.
I øvrigt: Død ved terror er målt systematisk siden 1970. Det aktuelle niveau i Europa er meget lavt sammenlignet med, hvad vi måtte stå model til i 1970erne og 1980erne. Altså meget, meget lavt. Årene 2015 og 2016 var slemme, men nåede ikke op på tidligere tiders konstant højere niveau. Og fra 2017 og frem er antallet altså faldet igen.
Det udvidede kan-filter
Hvis du vil gøre dit kan-filter ekstra solidt, er det værd at udvide det til også at scanne for andre ord, der fungerer på samme måde. Altså ord og begreber, der gør det helt omkostningsfrit at pege på potentielle fremtidige forfærdeligheder.
Det gælder f.eks. mistanke om, og frygt-, mulighed- samt risiko for.Prøv selv at sætte dem foran … at Danmark står over for et stort terrorangreb. Det er lige meget, om angrebet kommer eller ej. Sætningerne er fortsat korrekte. Det virker.
Når man benytter sig af disse begreber, er det rablende let at forudsige en grum fremtid. Prøv f.eks. at modsige følgende:
»Frygten er, at (… her kan du så indsætte din egen favoritfrygt eller eventuelt vælge en af vores – f.eks. mænds faldende sædkvalitet, brugen af skadelig kemi og pesticider, muslimske parallelsamfund, terrorceller, Donald Trump, bandekriminalitet, et økonomisk kollaps af usete dimensioner, klimaforandringerne, et gigantisk meteornedslag …) i yderste fald kan føre til naturens, kulturens og nationernes undergang.«
Den slags udsagn er vidunderligt indholdsløse og umiddelbart sande: Enhver mulig frygt skal såmænd nok eksistere. Og ingen kan reelt afvise, at alt muligt kan ske.
Kronikken er bragt 3. november på b.dk.
Af Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen